Du er her: 

Sogne Præst Mads Graves

Pænt goddag. Mit navn er Mads GravesPedersen og jeg er den nye sognepræst i Tagensbo Kirke i Bispebjerg-BrønshøjProvsti. Faktisk burde jeg sætte en tyk stregunder ny, for jeg blev færdiguddannet sompræst sidste år og ansættelsen i TagensboKirke er min første fastansættelse.

Det har ikke altid ligget i kortene, at jegskulle blive præst. Men det har altid ligget ikortene, at jeg skulle beskæftige mig medlivets tyngde og åndelige dybde – og enbedre mulighed for at arbejde med det fårman ikke noget andet sted end i Folkekirken.

Jeg skulle dog lidt omkring, før jeg endte på universitetet ogteologistudiet. Jeg er vokset op på Sydsjælland som søn af en folkeskolelærer og en pædagog. Musikkenfyldte meget i mine unge formende år, og da jeg dimitterede fra gymnasiet, tog det mig da heller ikke mangeuger, før jeg med guitaren på ryggen og studenterhuen på hovedet flyttede til København for at spillerockmusik.

Som tiden gik, fik jeg dog en større og større lyst til at studere – og jeg var aldrig et sekund itvivl om, at det var teologien, som fra nu af skulle optage mig. På teologistudiet fandt jeg min plads. Specieltinden for religionsfilosofien var jeg hjemme.

Og tænkere som Søren Kierkegaard, Paul Ricoeur, EmmanuelLevinas og Hannah Arendt optog mig specielt i løbet af mine studieår. Samtidig lod jeg mig ofte inspirere ogbevæge af skønlitteraturen, hvor Dostojevskij, Thomas Mann og Karl Ove Knausgård gav min teologi og troet nyt sprog og nye nuancer. Jeg bor med min kæreste Stina. Her har vi boet i snart syv år.

Stina er uddannetjournalist med religionsvidenskab som sidefag, og hun arbejder til dagligt som kulturjournalist ogtillægsredaktør på Kristeligt Dagblad.For mig skal kirken være et hus, hvor tro kan leve, og det er kirkens fornemmeste opgave at ilte og plejemenighedens tro og ånd uden at vifte med facitlister, som dikterer den rette kristne lære.

Dog må kirkenaldrig gå på kompromis med dets kristne kernestof. En tro og et håb på, at Gud vil mennesket det bedste, ogen uafbrudt inspiration til næstekærlighed, barmhjertighed og omsorg skal altid være præsent. Ikke baresøndag formiddag, men i hvilken som helst form kirken må tage. Hemingway skrev engang, at en godforfatter skal være som en arkitekt og ikke som en indretningsarkitekt.

Sådan mener jeg også, at en præstskal forstå sig selv. Som en arkitekt, der tegner et hus, hvor der er plads, lys og liv – men også plads tiltvivlen og mørket, når disse trænger sig på. Hvordan kirkegængeren indretter huset, er ikke op til præsten.Det er en sag mellem den enkelte kirkegænger og Vorherre. Men har præsten tegnet et godt hus, da fårkirkegængeren gode forudsætninger for et sundt religiøst liv.